Kvalitet og tilfredshed
Feedback
Din mening er meget vigtig for os. Vi sætter pris på tilbagemelding så fortæl gerne om din oplevelse hos os enten mundtligt til behandlerne, sekretæren eller skriftligt til vores Ris & Ros kasse, som findes i venteværelset hos sekretæren. Alle tilbagemeldinger vil blive behandlet seriøst.
Tilfredshedsundersøgelser
Patientoplevet kvalitet i kiropraktorpraksis (POKK) er en overenskomstbestemt anonym patienttilfredshedsundersøgelse bestående af et spørgeskema der, hvis du giver samtykke til at vi må registrere din mailadresse, tilsendes i form af et link fra Kiropraktorernes Videnscenter. Besvarelserne bruges som et redskab til kvalitetsudvikling og forbedringer. Den seneste undersøgelse er fra 2023. Resultatet kan ses Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside.
Offentlige klagemuligheder
Oplever du noget, du vil klage over, er det en god idé at tale med kiropraktoren først. Er der misforståelser, kan trådene måske udredes ved en samtale. Ønsker du at indgive en offentlig klage, er der 3 muligheder:
Utilsigtet hændelse
Oplever du en utilsigtet hændelse, det kan f.eks. være problem med teknisk udstyr, fejl i arbejdsrutine eller en situation, der gav følelsen af, at det her gik ikke som ønsket, så kan du indberette den til Styrelsen for Patientsikkerhed www.dpsd.dk . Formålet med indberetningen er, at der bliver draget læring af den. Alle oplysninger behandles fortroligt og anonymiseres, så konkrete personer eller patienter ikke kan identificeres jf. Offentlighedsloven – Kap. 2; Aktindsigt.
Som borger i Region Sjælland kan du også indberette til Region Sjælland, Kvalitet og udvikling, Alleen 15, 4180 Sorø. Tlf. 70155000, E-mail: patientsikkerhed@regionsjælland.dk
Patienterstatningen
Er der sket en skade, som antages at kunne give ret til erstatning, anmeldes jf. § 23 i Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsgang inden for sundhedsvæsnet. Se mere på www.patienterstatningen.dk
Styrelsen for patientklager
Du har mulighed for at klage over en konkret sundhedsperson til Disciplinærnævnet under Styrelsen for Patientklager. Se mere på www.stpk.dk